Skoven

Om Vestskoven - Albertslund Kommune

I Vestskoven er der mange forskellige naturområder. Der er store områder med åbne sletter, små vandhuller og mange forskellige skovbeplantninger fx rødgran, eg, bøg, lærk, lind og mange flere.

På grund af Vestskovens unge alder sker der en løbende udvikling af naturområderne. Sammensætningen af dyr og planter ændrer sig hele tiden i takt med naturområdernes udvikling. Træernes vækst ændrer hele tiden naturforholdene for dyrene og planterne i skoven.

Vestskovens ældste beplantninger er nu ca. 50 år gammel, og mange dyr og planter har allerede indfundet sig - andre vil komme til med årene. Vestskoven giver derfor allerede nu gode muligheder for at se og studere skovens liv.